Et par hurtige konservative argumenter for at sænke skatten — set værdimæssigt, ikke snævert økonomisk
Jeg synes, de tekniske og økonomiske argumenter for skattelettelser er gode, men de økonomiske argumenter bygger jo også på nogen moralske og sociale principper. Her er nogle argumenter for skattelettelser ud fra konserative principper, bare for at slå fast med syvtommersøm, at skattelettelser ikke handler om rødvin eller erhvervsfremme, men om værdier:
Konservative grunde til at sænke skatten:
- Skatterne finansierer et monstrum af en stat, der blander sig i stadigt flere anliggender, der burde tilfalde familien, virksomheder, foreninger, individer, kirker og andre civilsamfundsinstitutioner at afgøre. Skatten muliggør formynderiet og alle anliggenders politisering.
Dvs., Skatterne betaler for kulturkampen mod alt, der er godt og sundt og velforankret, i den sociale rationalismes navn.
- Skatten bruges som et våben mod velstand, som et tungt redskab til at udjævne og nivellere samfundet. Skatterne sætter lighedsstræberi over reel omsorg for fattige. Skatteudjævning institutionaliserer misundelse og klassekamp (frem for social harmoni), og er et anslag mod menneskers egen evne til at disponere over deres egen penge, herunder hvordan man aflønner sine ansatte.
Dvs., Skattepolitikken fører en jacobinsk krig mod konservative idealer om opsaring, opbygning af et familieværk, den sociale stratifikations naturlighed. - Familiernes mulighed for at råde over deres eget forringes, jo flere af deres ressourcer forvaltes af staten
Dvs., Valg flyttes fra civilsamfund til konsulenter i strid med konservativ tiltro til beslutninger baseret på traditioner, værdier, fælles forståelser og tavs viden. Abstrakt, rationalistisk planlægning sættes over det nære og konkrete. - Den progressive beskatning af indkomst besværliggør arbejdsdeling ml. ægtefæller og tilpasning af arbejdsmængden til livssituationen, fordi man straffes for at arbejde mere i nogen perioder og mindre i andre
Dvs.,: Det gøres sværere at have et helhedsperspektiv på sit familie- og arbejdsliv over en livstid. - Afgifter på alkohol, chokolade og andet ‘usundt’ er formynderiske – de anerkender ikke menneskets ret til at disponere over deres liv, til at sammensætte deres egen kost ud fra tradition, personlig præference og andre ikke-politiske motiver.
Dvs., Borgeren repræsenteres ikke, men forvaltes. Sund fornuft, diskretion og respekt for privatlivets fred sættes over styr.
- Skattepolitikken besværliggør pensionsopsparing, og fører til, at mennesker vælger pensionsplaner ikke ud fra det økonomisk mest forsvarlige, men det skattemæssigt mest gunstige.
Dvs., Konservative idealer om selvforsørgelse, ansvar for egen opsparing og sin families ve og vel, tilsidesættes eller gøres umulige at leve efter. Der hersker usikkerhed og tvivl om økonomien, og man tvinges ud i afhængighed af staten, frem for selvstændighed.